Lavt stofskifte
Sundhedsstyrelsen skriver at 10% af alle kvinder på et tidspunkt i deres liv får lavt stofskifte.
Stofskiftehormonerne laves i skjoldbruskkirtlen, som sidder foran på halsen. Lavt stofskifte er en tilstand hvor kroppen ikke danner nok stofskiftehormoner.
De typiske symptomer på lavt stofskifte er:
- Træthed
- Vægtøgning
- Forstoppelse
- Tør hud, tørt hår og hårtab
- Kuldskærhed
- Led- og muskelsmerter og en følelse af svaghed
- Depression
- Hukommelsesproblemer
- Forhøjet kolesterol
Der kan være flere årsager til at man får lavt stofskifte. Typiske problemstillinger er stress, traumer, infektioner, toxiner og autoimmunitet. Hvis man har lavt stofskifte af den autoimmune slags hedder det Hashimoto’s. Her dannes der antistoffer mod egen skjoldbruskkirtel, og det vil sige, at den over tid bliver nedbrudt med en dårligere hormonproduktion til følge.
Der er en lang række faktorer, der er væsentlig at forstå, for at kunne forbedre en ubalance i stofskiftet. Disse inkluderer f.eks.:
- Er der antistoffer eller ej – altså – er det Hashimotos
- Næringsstofmangler – der indgår helt konkrete næringsstoffer i produktionen, omdannelsen og aktiviteten af stofskiftehormoner.
- Hvordan er stress-situationen – stress påvirker stofskiftet i høj grad
- Toxiner – især tungmetaller som f.eks. kviksølv, cadmium, arsen o.l. – men det er også interessant at vide om der er forhøjede mængder af fluor eller brom i kroppen
Disse oplysninger kan man få via en grundig screening når man kommer til en konsultation samt med en laboratorietest. Man kan godt arbejde med stofskifteubalancer uden en test, men det er muligt at gå noget mere målrettet til værks, når vi har data at arbejde med.
Mange af de symptomer, man oplever når man har lavt stofskifte, ligner det mange måske kunne slå hen som ”almindelige skavanker”. Men – det findes ikke. Der er altid en årsag og noget man kan gøre.
Man kan også tænke, at det måske er overgangsalder-symptomer, eller at man måske er ved at få en depression eller lign. Budskabet er, at med den rette screening, eventuelt assisteret af laboratorietests, så kan vi komme ind til årsagerne til dit symptombillede, og når vi har fat i dem, så kan vi gøre noget ved det, så du får det bedre.