Vi mødes af både det der hedder eksogene og endogene giftstoffer. Eksogene stoffer kommer udefra, og endogene giftstoffer dannes som en del af kroppens almindelige arbejde med at nedbryde stoffer, der ikke længere kan bruges eller f.eks. stoffer fra bakterier o.l.

Da giftstoffer kommer således kommer alle steder fra, er det svært helt at undgå dem. Det er så grelt, at DTU Fødevareinstituttet for nogle år siden udgav en rapport over forskellige stoffer, som børn udsættes for allerede fra fostertilstanden. Det er temmelig nedslående læsning. Man fandt at især bly og hormonforstyrrende stoffer er et problem, og det endda selv om vi ikke længere har bly i benzinen, som de fleste af os nok tænker på som den største kilde.

Der er dog en række valg vi kan træffe, som reducerer vores belastning, og her får du nogle eksempler på det.

Lav din egen mad fra bunden

Når du selv laver din mad, så ved du 100% hvad der er i. I princippet kan man sige, at de varer, der har en varedeklaration, potentielt indeholder stoffer, der ikke er gode for kroppen. Der er ikke varedeklarationer på grøntsager – for der er ikke andet end grøntsagen i.  Færdiglavet og processeret mad indeholder f.eks. farvestoffer, aromastoffer, sødemidler og andre tilsætningsstoffer af forskellig slags, og ofte er der også dårlige fedtstoffer og for meget salt i. Det bedste råd er derfor at lave sin egen mad.

Vælg økologiske fødevarer

Økologiske fødevarer er fri for pesticider, da de er dyrket uden sprøjtemidler. Desuden vil du også her undgå eventuelt genmodificerede elementer i din mad. Når du vælger økologiske fødevarer, passer du ikke kun på dig selv, men også på naturen og dermed vores klima.

Reducer mængden af kød

Det bedste er at vælge kød fra dyr, der har græsset på økologiske landbrug. Det er dog hulens dyrt at købe økologisk kød, så det kan være en god ide at begrænse indtaget af kød for at begrænse indtaget af giftstoffer.

For det første kan dyr godt have modtaget genmodificeret foder og dernæst, så får dyrene medicin af forskellig slags, som vi så får ”glæde” af når vi spiser kødet. Det er også værd at nævne, at der er fedtstoffer i kød, som er inflammatoriske, så alt i alt hermed en opfordring til at begrænse dit kødindtag. Når du gør det, kan det være, at der bliver bedre råd til at vælge kød af en højere kvalitet og dermed færre giftstoffer.

Vælg rene rengøringsmidler

Hvis du ikke vælger bevidst, risikerer du at bringe skadelig kemi ind i dit hjem med dine rengøringsmidler. Deklarationerne indeholder ofte lange og uforståelige ord og det er svært at gennemskue hvad der er giftigt og hvad der er harmløst. Mit bedste råd er derfor at se efter mærkerne. Vælg svanemærkede og allergimærkede rengøringsmidler

Vælg rene personlige plejeprodukter

Som for rengøringsmidler kan det være svært at gennemskue hvad der er i din tandpasta, dine cremer, shampoo og din make up m.v. Vælg derfor med omhu og brug f.eks. kemiluppen, som hjælper med at undersøge produkter for skadelig kemi.

Reducer belastningen fra kaffe, sukker og alkohol og undgå rygning – også den passive

Alle disse stimulanser lægger beslag på dyrebar leverkapacitet. Leverens første afgiftningsfase udføres af et enzymsystem der hedder CYP450, og for hvert af de her enzymer, er der gener i vores DNA. Hvis du har varianter på disse gener – og det er der mange der har – så kan det tilmed være, at din afgiftningskapacitet for f.eks. koffein eller alkohol er ændret. Det kan man undersøge i en DNA test.

Det er vigtigt at komme på toilettet og have afføring mindst 1 gang dagligt. Allerbedst er det, hvis afføringen er velformet og har en normal brun farve. Hvis den enten er for tynd, hård, knoldet eller fedtet eller f.eks. er bleg/hvid, så er det tegn på, at der er noget galt i fordøjelsen et sted.

Det kan være, at du har en ubalance i din tarmflora – det vi også kalder tarmens mikrobiota – som påvirker din nedbrydning af den mad du spiser og opformerer dårlige bakterier. Det skaber inflammation, der giver mulighed for, at skadelige stoffer kommer ind i blodet og transporteres til leveren først, og dernæst videre ud i blodet til alle kroppens væv, hvis leveren ikke kan rense det ud.

Hvis din afføring er fedtet eller bleg vidner det om problemer med fedtfordøjelsen og dermed potentielt udfordringer med dit galdeflow. Når det er tilfældet, kan der ske en lang række af uhensigtsmæssige problemer, og et af de mest oplagte er, at du kan have svært ved at optage de vigtige fedtopløselige vitaminer, altså vitamin D, E, A og K.

Ophobning af giftstoffer

Hvis du er forstoppet og ikke kommer af med din afføring, så hober affaldsstofferne sig op. Giftstoffer vil blive genoptaget til blodbanen og ført til leveren, som nu får mere at lave. En forstoppelse skal derfor adresseres før en udrensningsindsats, for at det giver mening. I modsat fald risikerer du at udskille en masse giftstoffer til galden og videre ud i din afføring, som føres tilbage til kroppen, fordi du ikke kan komme af med det – og så får du det endnu værre.

Hvis du har problemer med forstoppelse, er det vigtigt at tilføre fibre og væske samt sørge for at du får bevæget dig. Fibre får du fra grøntsager og fuldkorn. Især fibrene fra grøntsager er gode for vores tarmbakterier, så sørg for at halvdelen af det du indtager er fra planteriget. Husk også de gode fedtsyrer fra nødder, frø, kerner, oliven, avocado og fede fisk samt at drikke rigeligt med vand. Tilførsel af mælkesyrebakterier evt. fra et tilskud kan være en god ide, og olieshots, eller noget så enkelt som svesker, kan nogen gange give et hjælpende skub.

Hvis du har brug for hjælp til at få en bedre fordøjelse og dermed et bedre udgangspunkt for din generelle sundhed, så kontakt mig endelig.

Leveren løser hundredvis af forskellige opgaver i din krop, og er kommet på hårdt arbejde med alle de forskellige giftstoffer, vi omgives af hver eneste dag, uden at vi egentlig tænker over det.

Her får du et lille udpluk af nogle af leverens mange opgaver:

• Filtrering af blodet så giftstoffer, bakterier og immunkomplekser fjernes
• Afgiftning af giftstoffer vi kommer i kontakt med via mad og drikke, ting vores hud er i kontakt med, ting vi indånder og interne affaldsprodukter efter nedbrydning af hormoner eller bakterier m.v.
• Produktion af kolesterol, som er byggesten for galde, kønshormoner, kortisol og d-vitamin
• Produktion af galde samt udskillelse af galde til galdeblæren. Galden og et godt galdeflow er vigtigt for vores nedbrydning af fedt i maden og for vores optagelse af fedtopløselige vitaminer, vitamin D, E, A og K
• Medvirker i blodsukkerreguleringen og lægger sukker på lager i form af glycogen
• Medvirker i stofskiftet bl.a. i konverteringen af T4 til T3
• Medvirker i aktiveringen af D-vitamin
• Opbevarer en række mikronæringsstoffer såsom alle de fedtopløselige vitaminer, B12 og en række mineraler
• Laver proteiner og nedbryder proteiner som f.eks. østrogen og insulin

Vi møder stoffer, som leveren skal bearbejde for os konstant – dag ud og dag ind og i hobetal. Her får du nogle eksempler:

• Maden vi spiser med sprøjtemidler (hvis du ikke spiser økologisk), tilsætningsstoffer, farvestoffer, sødemidler, giftstoffer som de dyr vi spiser, har fået i deres foder m.v.
• Medicin
• Alkohol
• Rygning – også passiv og anden forurening
• Personlige plejeprodukter som kosmetik, cremer, shampoo osv.
• Skimmel
• Tungmetaller
• Vores vand er ikke længere så rent som det var engang
• Interne metabolitter – f.eks. nedbrydningsprodukter fra bakterier og østrogen, der ikke længere skal bruges

Måske har du hørt begrebet cocktail-effekt? I mange år har man forholdt sig til forskellige stoffers skadevirkning separat, men i de senere år er man begyndt at anerkende, at når vi udsættes for mange forskellige stoffer samtidig, og det kan vi ikke undgå, så påvirker det os anderledes og belaster os hårdere. Det er jo egentlig logik for burhøns.

Tæt sammenhæng mellem lever og fordøjelse

Når du spiser, nedbrydes maden til helt små bestanddele, som optages over tarmens slimhinde til vores blodbane. Det første sted det flyder hen er direkte til leveren, som udfører alle sine opgaver, herunder tjekker for om der er giftstoffer i, som skal fjernes.

Hvis du har problemer med din fordøjelse, stress eller andre problematikker, der kan skabe inflammation i kroppen, så vil din tarmflora blive påvirket. Tarmfloraen spiller en meget vigtig rolle i regulering af dit immunrespons, og hvis der er ubalance i den, kan din tarmslimhinde blive mere gennemtrængelig, og bakterier og deres nedbrydningsprodukter kan trænge ind i blodbanen. Det ryger direkte til leveren, som bliver yderligere belastet.

Hvis leveren ikke kan følge med opgaverne, og giftstofferne ikke kan renses ud, så får vi disse giftstoffer ud i hele kroppen og der opstår yderligere inflammation. Inflammation påvirker vores fordøjelse og tarmflora, og når den svækkes, får vi flere giftstoffer, som leveren skal behandle. Det er med andre ord en ond cirkel.

Vi har alle forskellig tolerance. Vi er kommet til verden med vores egen helt unikke biokemi, og vi bliver udsat for forskellige påvirkninger. Se på det som en tønde, der måske allerede fra din fødsel har været lidt fyldt. Den fyldes lidt mere gennem barndomsårene af gentagne infektioner, som kræver antibiotika, af alt det der sker for dig i dit liv, det du indtager, det du kommer i kontakt med via huden og luften, og pludselig er tønden fuld, og løber over, samtidig med at vandhanen stadig løber og løber.

Symptomer på en overbelastet lever

Når der er for stort pres på leveren, og den ikke kan klare sine opgaver i tilstrækkelig grad, så vil du begynde af opleve forskellige problemer. Her får du nogle eksempler:

• Træthed
• Søvnproblemer
• Eksem og andre hudproblemer
• Allergier
• Histaminfølsomhed
• Forhøjet kolesterol
• Hormonelle ubalancer, f.eks. pms, menstruationsproblemer, overgangsaldersymptomer mv.
• Fødevareintolerancer
• Dårligt immunforsvar
• Forhøjet blodsukker
• Smerter
• Vægtproblemer
• Hovedpine
• Vrede, irritabilitet, depression
• Fordøjelsesproblemer

Her får du de 4 fokuspunkter, du skal arbejde med for at få en god afgiftning og udrensning af giftstoffer fra kroppen, og som du kan læse mere om ved at klikke på dem:

• Undgå giftstoffer
• Har du forstoppelse? – Udskillelse af affaldsstoffer kræver at du kommer på toilettet
• Fokus på dit galdeflow
• Støt din levers afgiftning

Mange af de symptomer, vi oplever som afgiftningssymptomer, kan meget vel stamme fra en nedsat galdeproduktion eller dårligt galdeflow. Her får du en liste over nogle symptomer, der kan stamme fra dårligt galdeflow:

• Oppustethed
• Fed mad skaber problemer fordi det er svært at nedbryde fedt
• Diarre eller forstoppelse
• Ildelugtende prutter
• Fedtet afføring
• Grå/hvid afføring
• Flere og flere ting tåles ikke og giver allergi eller intolerance
• Forværret PMS
• Halsbrand fordi galden ikke får neutraliseret mavesyren
• Hudirritation
• Kvalme

Galdeblærens funktioner

Det er i galdeblæren, at vi opbevarer den galde, som leveren producerer. Galdeblæren er dermed lager for galden. Når vi spiser, sprøjter galdeblæren galde ud i tolvfingertarmen, hvor galden medvirker til nedbrydning af fedt og fedtopløselige vitaminer i maden, så vi kan optage næringsstofferne og få gavn af dem i kroppen.

Galdens funktioner

Galde består af vand, bilirubin, som kommer fra nedbrydning af de røde blodceller, kolesterol og forskellige salte. Langt den største del af galden er vand, og for at sikre godt flow, er det derfor en god ide at sørge for at drikke vand nok i løbet af dagen.

Galden har flere funktioner, men her får du to af de rigtigt vigtige:

1. Nedbryde fedt fra maden, så vi kan optage det samt de fedtopløselige næringsstoffer i kroppen. Vi har brug for fedtstoffer til bl.a. vores cellemembraner og nervesystem samt vitamin D, E, A og K til at udføre mange forskellige vigtige funktioner.
2. Transportere giftstoffer og affaldsstoffer samt overskydende kolesterol ud af kroppen og ind i tarmen, så vi kan få det ud med afføringen. Giftstofferne klargøres af leveren, og bindes til galden, som tager dem med sig, når den forlader galdeblæren for at udføre sit arbejde i tarmen. I tarmen støttes udskillelse af giftstofferne af fibre, som vi indtager gennem kosten.

Langt størstedelen af galden vil efterfølgende blive genoptaget og sendt tilbage til leveren, så den kan genbruges, og resten udskilles sammen med affaldsstofferne.

Uden tilstrækkeligt med fibre øges risikoen for at ikke kun galden, men også affaldsstofferne, genoptages i kroppen i stedet for at komme ud. Fibre fungerer nemlig som bindemiddel og er derfor særdeles vigtige i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer.

Samarbejde med tarmsystemet

Galden arbejder sammen med tarmsystemet på en meget avanceret måde. Man kan derfor ikke rigtigt tale om den ene uden også at inkludere den anden. Hvis der er problemer et af stederne startes en ond spiral: Hvis du har fordøjelsesproblemer og en ubalanceret tarmflora, så øges mængden af giftstoffer, der sendes til leveren. Leveren kommer på overarbejde og kan måske ikke følge med, hvorved der sendes affaldsstoffer ud i cirkulation i hele kroppen og laver inflammation. Denne inflammation påvirker fordøjelsen, der sender flere giftstoffer til leveren…

I denne proces hæmmes galdeflowet, og vi kan opleve manglende fedtnedbrydning, få næringsstofmangler og få ophobning af affaldsstoffer.

Årsager til nedsat galde

Fordøjelsesproblemer og inflammation er store medvirkende årsager til nedsat galdeflow. Det kan også være, at du mangler nogle af de stoffer, der stimulerer galdeflowet. Desuden spiller din mavesyre ind på dit galdeflow. Mavesyren er nemlig ikke kun med til at nedbryde maden og fjerne bakterier m.v. Den giver også signal til at frigive galde. Hvis der ikke er mavesyre nok, bliver signalet ikke kraftigt nok og der frigives for lidt galde.

Hvad kan du gøre for din galde

Hvis du har problemer med galde og galdeflow, får du her nogle tips til, hvad du kan gøre:

• Få styr på din fordøjelse
• Optimer din leversundhed
• Spis bitre fødevarer, som stimulerer galdeflow. Det er f.eks. artiskok, mælkebøtte, julesalat, rucola, raddichio, kål af forskellig slags, grape. Bitre fødevarer hjælper også med til at du har tilstrækkelig mavesyre og forbedrer din fordøjelse.
• Sørg for at drikke rigeligt med vand

Leveren afgifter i 2 faser og i hver af faserne bruges en lang række næringsstoffer, som du skal have tilført gennem din kost.

Det er vigtigt, at din fordøjelse fungerer optimalt. Hvis du mangler mavesyre, fordøjelsesenzymer eller galde – eller hvis du har ubalance i din tarmflora – så er der overhængende risiko for, at du ikke får nok næring ud af den mad, du spiser, eller at du får ufordøjede fødevarer eller andre stoffer ind i kroppen, som ikke har noget at gøre der. Alt dette vi give leveren overarbejde med alt for lidt brændstof at gøre godt med.

De to faser i leverens afgiftning

I leverens fase 1 afgiftning gøres de forskellige stoffer, der skal afgiftes faktisk mere giftige. Man kan sige, at leveren laver nogle meget reaktive mellemprodukter. Det foregår ved hjælp af et enzymsystem, der hedder CYP450, hvor hvert enzym tager sig af helt specifikke typer af giftstoffer. Der er f.eks. et enzym, der håndterer koffein, et der tager sig af alkohol osv. Koden til disse enzymer ligger i dit DNA, og hvis du har varianter på nogle af de gener, der har koden, så kan du være særligt udfordret i din afgiftning af visse stoffer. Dette kan man undersøge i en DNA test.

Fase 1 kan køre hurtigt eller langsomt alt efter, hvad du spiser og drikker. Det er jo meget smart, at hvis du udsættes for meget, der skal udrenses, så kan leveren lave mange enzymer. Det kræver dog, at fase 2 i leverens afgiftning er klar til at gribe de farlige stoffer, der laves i fase 1. Hvis ikke det er tilfældet får du en stor ophobning af farlige stoffer, der ikke kan komme nogle vegne.

I fase 2 af afgiftningen klistrer leveren nogle stoffer på de reaktive mellemprodukter, så de bliver vandopløselige og dermed nemmere kan komme ud af kroppen. Det kan gøres på mange forskellige måder alt efter, hvad det er for et stof, der skal tages hånd om, og hver af de måder kræver specifikke næringsstoffer. De forskellige veje hedder glutathionkonjugering, glucoronidering, methylering, acetylering, sulfatkonjugering og aminosyrekonjugering. Det er komplekse processer, og fælles for dem er, at de bruger energi, at de kræver deres næringsstoffer for at kunne gøre deres arbejde, og at der er gener i vores DNA, der har indflydelse på, hvor godt de fungerer.

Sådan støtter du leverens afgiftning

Det bedste du kan gøre for at passe på din lever, og give den de bedste betingelser for at kunne afgifte effektivt, er:

• Sørg for at få vand nok – husk at du også kommer af med affaldsstoffer i urinen
• Undlad kaffe, alkohol, sukker og sødemidler
• Undlad rygning – også passiv rygning
• Få søvn nok – gå i seng nogenlunde samme tid hver dag og få min. 7,5 times søvn
• Stress øger inflammation i kroppen og skaber ikke gode betingelser – reducer stress ved f.eks. at holde pauser, dyrke yoga, mindfullness, gåture i naturen eller hvad der nu giver dig ro
• Motion er vigtig, og så sveder du også og får affaldsstoffer ud den vej
• Pas på dit blodsukker – for meget sukker i blodet omdannes til fedt, der lægges på lager i leverens celler, og gør den mindre effektiv. Pas på med sukker og stivelsesholdige fødevarer og undgå at snacke. Spis 3 hovedmåltider og giv din fordøjelse pause indimellem.
• Spis efter en tallerkenfordeling, hvor halvdelen af dit måltid kommer fra planteriget. Spis i alle regnbuens farver. Særligt kål- og løgfamilierne er gode når vi taler afgiftning. Ved at spise så meget grønt får du både fibre, vitaminer og mineraler samt gode antioxidanter.
• Den anden halvdel af din tallerken deler du i 3. Den ene tredjedel til gode vigtige fedtsyrer fra nødder, kerner, frø, oliven, olivenolie og avocado. Den anden tredjedel skal du få fra kvalitetsproteiner fra overvejende bønner, linser, kikærter samt fisk og eventuelt fjerkræ og kød i begrænset mængde.  Den sidste tredjedel er til ”stivelse” – fuldkornsris, pasta/nudler af f.eks. linser, kikærter, bønner, ris eller lign. samt quiona og lidt kartoffel. Hvis du har blodsukkerproblemer, bør dette minimeres og erstattes med mere grønt.
• Husk at få både surt og bittert i dine måltider
• Drik gerne en kop grøn te og mælkebøtte-te er også godt
• Hvis du har fordøjelsesproblemer, skal der tages hånd om dem

Der findes mange forskellige tilskud af både vitaminer, mineraler, urter og andet, der kan være gavnlige i perioder. Det vil dog afhænge af dine konkrete symptomer, din sygdomshistorie, om du tager medicin mv. så dette vil jeg anbefale, at du får styr på sammen med en behandler.