Når vi spiser nedbrydes maden til glukose, aminosyrer og frie fedtsyrer. Glukosen kommer fra nedbrydning af kulhydrater og er det, vi kalder blodsukker. Når maden nedbrydes i tarmen, optages glukosen via tarmens slimhinde og kommer derved ind i vores blodbane. Herfra transporteres det rundt i blodet til alle cellerne, som det skal ind i for at blive omdannet til energi.

Glukosen kommer helt konkret ind i cellerne ved hjælp af hormonet insulin, som du måske kender til. Når vi spiser stiger blodsukkeret, og det sætter gang i frigivelse af insulin fra bugspytkirtlen. Insulinen sendes ud i blodet og har sin helt egen plads i cellemembranerne, hvor de sætter sig, og derved åbnes cellen, så glukosen kan komme ind.

Hvis din bugspytkirtel ikke kan følge med behovet, og der derfor ikke laves insulin nok, eller cellerne ikke reagerer som de skal på insulinen, og dermed ikke kan åbne for at glukosen kan komme ind, opstår der problemer. Det kaldes for insulin-resistens. Over tid kan der ske det, at forskellige proteinstoffer i vores væv vil blive “karameliseret” af det overskydende sukker, og når det sker bliver de klistrede, og kan ikke fungere som de skal. Det kaldes for AGE – advanced glycation end products – og det er inflammatorisk. Desuden mangler dine celler jo den næring, der skal omdannes til energi, og du vil opleve at blive træt og din krop kan ikke køre på optimalt blus, når den mangler energi.

Et ustabilt blodsukker giver træthed og måske kender du de her energi-dyk, der kan komme ud på eftermiddagen. Desuden bidrager ustabilt blodsukker til overvægt.

Blodsukkerstabiliserende mad indeholder ingen sukker og et lavt niveau af stivelse, som hurtigt omdannes til glukose i kroppen. Det kan være en fordel at skrue lidt op for de gode fedtsyrer fra nødder, mandler, kerner, frø, oliven og avocado til dine måltider og at bruge dem som mellemmåltider. De vil bidrage til en stabilisering af dit blodsukker.